Regler for klubmesterskab og
rideskolemesterskab

For

Hundested Sportsrideklub, HUR.


Hvem kan starte :

Klubmesterskabet er åbent for medlemmer af HUR, der har været medlem af
klubben siden 1. januar i det år som klubmesterskabet rides, og som
starter for HUR i alle tilfælde, hvor det er muligt.

Rideskolemesterskabet er åbent for ryttere, der er tilmeldt
rideskoleundervisning på HUR i den pågældende disciplin.


Hvor mange gange kan der startes :

Klubmesterskabet må en ekvipage starte en gang i både dressur og
springning, rytteren må gerne starte på mere end en pony eller hest i
klubmesterskabet.

Dog kan pony eller hest tilmeldes med maksimalt 2 ryttere i
klubmesterskabsklassen.

Rideskolemesterskabet må ekvipagen starte 1. gang i hver disciplin, dog må
pony eller hest gerne starte flere gange.


Hvilke klubmestre og rideskolemestre kåres :

Der vil blive kåret følgende klubmestre :

Klubmester i dressur pony.

Klubmester i dressur hest.

Klubmester i spring pony.

Klubmester i spring hest.

Der vil blive kåret følgende rideskolemestre :

Rideskolemester i dressur.

Rideskolemester i spring.

Klasser :

Dressur.

Klubmesterskab i dressur for pony i LC2, Bane B.

Klubmesterskab i dressur for hest i LC2, Bane A.

Rideskolemesterskab i dressur pony/hest i LD1, Bane B.

Springning.

Klubmesterskab i springning for pony i LC** , metode B12.

Klubmesterskab i springning for hest i LC**, metode B12.

Rideskolemesterskab i springning for pony/hest i 50 cm. , Metode A
 

Udklasningsregler :

Hvis man har vundet rideskolemesterskabet i en disciplin, må man ikke
starte denne mesterskabsklasse igen.


Med sportslig hilsen

Hundested Sportsrideklub

Stævneudvalget.

Revideret i juni 2014